Mere om

Lokaliteter

Tange Sø

Denne artikel

Tange Sø skal indlemmes i kraftvarmeværk

Publiceret den 14.02.2012 - 09:27

Tange Sø.Vandet fra den opdæmmede sø ved Ans i Midtjylland skal sendes igennem en varmepumpe på byens kraftvarmeværk. Projektet er det første af sin art herhjemme. En løsning, som både betyder mindre forbrug af naturgas og mindre udledning af CO2.

Ans Kraftvarmeværk, som ligger godt 100 meter fra Tange Sø, har modtaget 2,9 millioner kroner fra Energistyrelsens Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Pengene skal bruges på et pilotprojekt, hvor vand fra søen sendes igennem en varmepumpe og på den måde er med til at generere fjernvarme til kraftvarmeværkets 480 forbrugere.

Anlæggets endelige udformning er endnu ikke fastlagt, men planen er at føre PVC-rør fra Ans Kraftvarmeværk ud i det oprindelige åløb for Gudenåen, der løber som en kløft langs bunden af hele Tange Sø.

Vandet suges gennem rørene ind til en 1 MW varmepumpe, hvor energi der svarer til omkring tre grader celsius udvindes, før det pumpes ud i Tange Sø igen.
 

Flere nyheder