Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervstyrelsen
elte@naturerhverv.dk

Vingsted, den 10. januar, 2012.

Vedrørende: Høringssvar til ændring af lov om fiskeri og fiskeopdræt, sagsnr. 2011-02217

Danmarks Sportsfiskerforbund er meget tilfreds med, at der nu tages initiativ til at sikre en sammenhængende og bæredygtig forvaltning af laksefiskeriet i de vestvendte vandløb. På trods af en procentmæssig stor fremgang i alle de berørte vandløb, er laksen nemlig stadig truet.

Fremgangen i bestandene skyldes primært sportsfiskernes store indsats med både avls- og udsætningsarbejdet; begge dele udført i samarbejde med og under kyndig rådgivning fra DTU Aqua og DCV. Hele udsætningsprogrammet, som er baseret på den nyeste, tilgængelige viden om laksegenetik, er en fantastisk succeshistorie, som bare ikke bør overskygge det faktum, at mellem 60 og 90 % af smoltudtrækket fra de forskellige vandløb, udelukkende skyldes udsætningerne. Der er således lang vej igen, indtil bestandene er reddet, og der går mange år, før vandløbenes fulde potentiale er opfyldt.

Samtidig foregår der i regi af stat og kommuner – og med store bidrag fra sportsfiskerne – en masse gode restaureringsprojekter, der er forudsætningen for, at de vilde laks kan reproducere sig. Der er imidlertid stadig mange uløste problemer ved en lang række dambrug og opstemninger, men en del af dem bliver forhåbentligt løst i forbindelse med den 132 millioner kr. store vandløbsindsats i 2012-2013, hvor Fiskeplejen bidrager, eller i forbindelse med Snæbelforvaltningsplanen.

Alt dette nævnes for at understrege, at der mere end nogensinde er behov for at sikre, at udnyttelsen af laksebestandene foregår så bæredygtigt som muligt, og at der i mange år fremover vil være behov for en stram regulering af fiskeriet.

Der foregår i øjeblikket et seriøst og biologisk velbegrundet arbejde med at regulere laksefi-skeriet i ferskvand i de vestvendte vandløb. Danmarks Sportsfiskerforbund mener ikke, at dette fiskeri, som allerede er baseret på bæredygtige kvoter, er en trussel mod bestandene, idet lystfiskerne kun hjemtager max cirka 15 % af den samlede opgang i de respektive vandløb. Vi bakker alligevel op omkring en revurdering af reglerne, fordi formålet er at sikre de unikke laksebestande. Bestande, der som nævnt, er langt fra at være selvreproducerende og langt fra at optræde så talrigt i vandløbene, at der kan tillades et ureguleret fiskeri.

Netop fordi lystfiskeriet er så godt reguleret, og fordi opgangen i 2011 har vist, at bestandene ikke alle er i fremgang, bør det her nævnes, at andre former for fiskeri, der også påvirker laksebestandene – her tænker vi primært på de fleste former for ruse- og garnfiskeri – bør reguleres ud fra de samme, fornuftige præmisser om bæredygtighed, som lystfiskeriet allerede nu bliver det og i endnu højere grad i fremtiden vil blive.

Danmarks Sportsfiskerforbund er klar over, at der allerede findes bekendtgørelser, der har forbudt hjemtagelse af laks i fjordene og i Vadehavet. Meget tyder imidlertid på, at dels det ulovlige fiskeri og dels den utilsigtede bifangst er et reelt problem, ligesom der stadig mangler en mindst 100 meters bred garnfri zone fra Skallingen og syd på. Et totalt forbud mod overhovedet at omsætte vilde atlantiske laks (og havørred) i Danmark kunne sandsynligvis komme en stor del af det ulovlige fiskeri til livs. Opfordringen er hermed givet videre.

Vi håber også, at vedtagelsen af Fiskeriloven og de respektive bekendtgørelser, der regulerer fiskeriet i laksevandløbene, vil skabe endnu større fokus på og incitament til at få løst især passageproblemerne i alle de store laksevandløb. Hvert eneste vandløb har mindst én eller flere opstemninger, der reducerer potentialet med op imod 100 %, som jo fx er tilfældet i Kongeåen.

Tilbage til det fremlagte lovforslag, der falder fint i tråd med det arbejde, der de seneste ti år er udført for at redde bestandene. I bemærkningerne nævnes nemlig, at man skal yde en ind-sats i den lokale fiskepleje for at få del i kvoten, og det er et fantastisk godt signal at sende. Det signalerer meget klart, at ministeren kræver, at alle fiskere skal yde en indsats for at redde bestanden. Denne visionære formulering og hensigten bag udstikker grundlaget for en langsigtet og bæredygtig forvaltning af laksen.

Danmarks Sportsfiskerforbund kan derfor – med få forslag til tilføjelser som følger – støtte op om forslaget, som det er formuleret i § 30, stk. 2.

Vi har følgende forslag til den del af loven, der har med forvaltning af laksefiskeriet at gøre:

Laksehandlingsplanen er helt afhængig af, at der opfiskes vildlaks, som bruges i avlsarbejdet. Bestandene er stadig så små og sårbare, at dette arbejde stadig er en hjørnesten i for-valtningen. De forskellige sammenslutninger og foreninger, som udfører dette arbejde, gør det med glæde og ulønnet.

Vi mener derfor, at det bør sikres, at så længe dette arbejde er en del af en forvalt-ningsplan, der har til formål at sikre en habitatart, så bør sportsfiskerne tildeles en bemyndigelse, der dels gør det muligt at elfiske på de strækninger, som DTU anbefaler, og som dels gør det muligt for hjælpere at færdes langs vandløbene i forbindelse med elfiskeriet. Det bør ligeledes sikres, at det er muligt at elfiske på de udvalgte strækninger, uden at man skal søge om tilladelse hos samtlige lodsejere.

Til orientering, så giver Fiskeriloven bemyndigelse til at færdes på private jorde, når yngel og større laks skal udsættes (§ 64, stk. 2 i Fiskeriloven). Det bør derfor – med henvisning til laksens status som habitatudpegningsart og med de forpligtelser, det medfører for den danske stat – være muligt at dispensere fra de nuværende meget stramme regler.

Det bør præciseres i teksten i § 30, stk. 2, at kvoten kun kan tildeles, hvis sammenslutningens vand udgør mindst en 1/3 af det fiskevand, hvorfra der må hjemtages laks, og ikke ”det samlede vandsystem”, som der står i udkastet.

Vi mener desuden, at formuleringen ”geografisk sammenhængende”, som også indgår i for-slaget, kan give anledning til definitionsmæssige problemer, ligesom det evt. umuliggør tildeling af kvoterne, hvis det viser sig, at ingen af sammenslutningerne kan leve op til kravet. Vi bakker op om forslagets intentioner, idet det vil give en mere biologisk, bæredygtig udnyttelse af kvoten. Vi har desværre ikke et konkret forslag til en ny formulering, der kan gøre det ud for ”geografisk sammenhængende”. Intentionen bag en anden formulering kan evt. forklares i bemærkningerne til lovforslaget.

En forudsætning for at få del i kvoten i dag er, at der findes fiskeriopsynsmænd, godkendt af Fiskerikontrollen, som har adgang til det pågældende fiskevand. Vi mener, at det bør indgå som et af de krav, som ministeren kan fastsætte i forbindelse med vilkårene. Det rette sted at stille det krav er i bekendtgørelsen, men vi nævner det her for at vise, at det ligger os meget på sinde, at håndhævelsen af reglerne bliver så korrekt som muligt.

Et andet element, som nok også hører under bekendtgørelsen, men som er vigtig for forvalt-ningen af kvoterne, og som vi derfor nævner her, er, hvordan de enkelte sammenslutninger fordeler kvoten på medlemsforeningernes fiskestrækninger. I flere sammenslutninger har det været muligt at fiske kollektivt – hele kvoten er delt ud på den samlede strækning. I nogle tilfælde har det ikke været muligt at nå til enighed, og den situation skaber usikkerhed om forvaltningen. Det har konkret fået enkelte til at udfordre forvaltningsmodellen ved for ek-sempel at bryde Fiskeriloven. Hvis det slås fast, at præmissen for tildelingen af kvoten er, at man ved uenighed i sammenslutningen tildeler kvoten på baggrund af antal meter vandløbs-bred, hvor der må hjemtages laks, kan den slags situationer forhåbentligt undgås i fremtiden.

Vi vil atter slå fast, at vi bakker forslaget fuldt op, og at det sammen med de nævnte tilføjelser giver en rigtig god mulighed for at sikre en fremtidig forvaltningsmodel, der både tilgodeser laks og lystfiskere. Så bliver det ikke meget bedre.

Danmarks Sportsfiskerforbund støtter også forslaget i § 56, hvor det foreslås at hæve prisen på Fisketegnet og Fritidsfiskertegnet. Baggrunden er jo, at uden denne stigning, ville det have betydet reduktion i blandt andet udsætningerne, rådgivningen med videre. Når stigningen desuden er med til at finansiere en pulje på 132 millioner kr., der de næste to år skal bruges til at skabe bedre forhold for fiskene i vandløbene, kan vi kunne bakke op.

Det er dog meget vigtigt, at præmissen for finansiering af projekterne bliver, at de skal gavne fiskene, fx i form af fri passage og etablering af gyde- og opvækstforhold. Vi vil derfor stærkt anbefale, som vi allerede har gjort gældende på det seneste møde i § 7-udvalget og den 16. november i Fiskeriudviklingsudvalget, at DTU Aqua får indflydelse på, hvilke projekter, der skal finansieres af den nye pulje. De besidder den nødvendige viden og er dermed garanter for, at Fisketegnsmidlerne bruges til det formål, som er defineret i loven.

Sluttelig vil vi foreslå en ændring af lovens § 136, således at krænkelse af fiskeriretten efter § 28, stk. 1, udgår af paragraffen og indgår som en del af de lovovertrædelser, der kan gøres til genstand for offentlig påtale.

Begrundelsen herfor er, at det som oftest er en lokal fiskeriforening, der har erhvervet fiskeri-retten i et vandløb hos lodsejerne med henblik på at sikre foreningens medlemmer gode fiske-rimuligheder. Langt de fleste lokale foreninger er ganske enkelt ikke i stand til at løfte den økonomiske byrde, som privat påtale af krænkelser af fiskeriretten medfører. Konsekvensen er, at der opstår anarkistiske tilstande ved vandløbene, hvor ulovligt fiskeri florerer i kraft af, at retten til fiskeri ikke kan håndhæves af den fiskeriberettigede. En sådan situation er en krænkelse af befolkningens retsopfattelse, en krænkelse af lodsejerens ønske om at have ord-nede forhold ved sit fiskevand og en krænkelse af foreningernes arbejde for at sikre gode fi-skemuligheder for deres medlemmer.

Med venlig hilsen

Kaare Manniche Ebert
Fiskebiolog