Store planer om naturgenopretning af lang strækning af Gudenåen

Kort Gamle kort viser i detaljer, hvordan åen så ud, inden man startede reguleringen i 1850. Kommunens plan er at føre åen tilbage til det oprindelige forløb med udgangspunkt i de gamle kortoptegnelser.

Silkeborg Kommune har netop offentliggjort nye store planer om at genoprette en lang strækning af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø. Planen er at genskabe åen, som den var, inden man uddybede og indsnævrede den i forbindelse med pramfarten. Forbundet støtter projektet, der blot understreger det store behov for en passageløsning ved Tange Sø og Tangeværket.

Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune har netop givet grønt lyst til at sætte en proces i gang med at få beskrevet projektet og mulighederne for at føre Gudenåen tilbage til sit oprindelige forløb på strækningen mellem Silkeborg og Tange Sø. Dermed er første skridt taget til det, der kan ende med at blive Danmarks største naturgenopretningsprojekt – helt i skala med genslyngningen af Skjern Å.

Sådan blev Gudenåen reguleret 
På 49 strækninger med en samlet længde på 9,63 km blev en 12 m bred og 62 cm dyb strømrende udgravet på strækningen mellem Silkeborg og Tange. Det udgjorde cirka en 1/3 del af den samlede strækning.

 

På 23 af disse strækninger - anslået 4,5 km - blev Gudenåen alene uddybet.

 

På de øvrige 26 strækninger - anslået 5,1 km - blev vandløbet desuden indsnævret ved etablering af 62 stenhøfder, 5 ådiger og 15 afsnøringer af biløb.

 

Endvidere blev 200-300 sten med en diameter på 120 -180 cm fjernet på forskellige strækninger samt et betydeligt antal mindre sten.

 

 Reguleringen skete af hensyn til pramfarten på åen.

 

Reguleringen skete af hensyn til pramfarten mellem Silkeborg og Randers.

Gamle kort viser den oprindelige å
For 200 år siden var Gudenåen væsentligt bredere, end den er i dag, og havde mange lavvandede forløb med varierende dybde. Det viser gamle kort og optegnelser tilbage fra 1800-tallet, som Det kgl. Bibliotek har digitaliseret, og som Silkeborg Kommune er i gang med at sammenholde med eksisterende forhold.

Tilbage i 1859 blev det nemlig besluttet på nationalt plan at gøre Gudenåen smallere og dybere for at optimere pramdragerdriften, som flere steder var udfordret af en lavvandet og for bred å. Udvidelsen skete på baggrund af en detaljeret kortlægning og opmåling af åens bredde, dybde, strømningshastighed, vandmængde og vandstandsforhold.

Det historiske materiale er så detaljeret og præcist, at det her næsten 200 år efter gør det muligt at genskabe Gudenåen, som den var skabt fra naturens side, før åen blev reguleret. En tilbageføring af å-løbet vil give vandet mere plads og dermed skabe en ådal, der kan håndtere større vandmængder, og som er mere klimarobust. Naturen vil også få bedre vilkår i og langs åen, og projektet vil bidrage til et renere vandmiljø og fremme friluftsliv.

Brug for passageløsning for at få fuld valuta af indsatsen
Danmarks Sportsfiskerforbund hilser planerne velkomne, men understreger samtidig, at en passageløsning ved Tange Sø og Tangeværket er helt afgørende for at få det fulde udbytte af indsatsen.

– Silkeborg Kommune skal have kæmpe ros for at tage initiativ til dette projekt. En genetablering af Gudenåen og ådalen vil have en række positive effekter – både på naturen, vandmiljøet, klimaet og de rekreative muligheder i og ved åen, siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund og fortsætter:

– Men skal vi have fuld valuta for den store investering, man nu vil foretage her i Gudenåen, er det nødvendigt, at der bliver skabt fri passage ved Tange Sø og Tangeværket, der jo ligger som en prop længere nedstrøms. Som status er nu, kan en række fiskearter, herunder laks, ørred og lampretter, ikke vandre frit frem og tilbage på grund af Tangeværket. Det kommende projekt i Silkeborg Kommune med genetablering af store og brede stryg med gydegrus vil for alvor kunne skabe grundlaget for vilde og sunde bestande af en lang række fiskearter – herunder laks og havørred. Det understreger blot endnu mere, hvor stort behovet for en passageløsning er. Det kommer vi til at kæmpe hårdt for i den kommende tid op mod genbesøget af Vandområdeplanerne, som vi forventer finder sted i løbet af efteråret, siger Torben Kaas.