Regionsmesterskabet i havfiskeri for kreds Vestsjælland løber af stablen lørdag d. 12. maj fra skibet M/S Sværd, og er primært en 4 mands holdkonkurrence, hvor de 3 bedste hold automatisk kvalificerer sig til Danmarksmesterskabet i Havfiskeri.
Mødested i Helsingør Nordhavn v. Sværd kl. 7.30. Herefter foretages der lodtrækning og deltagerne fordeles på båden. Husk obligatorisk Statsfisketegn!
Fiskeriet foregår fra 8.00 til 15.00 inkl. sejltid.
Reglerne er de gældende regler fra DSF. Der bliver udleveret 1 sæt regler ved lodtrækningen pr. hold. Overhåndskast er ikke tilladt.
Tilmelding skal ske til undertegnede senest d. 31. marts med navne på deltagerne.
Tilmeldingen er først gyldig når deltagergebyr på kr. 1500 er indbetalt på konto 0518- 179284. Dog max 8 hold.
Læs alt om reglerne og Havfiskesektionen i Danmarks Sportsfiskerforbund på http://sportsfiskeren.dk/havfiskeri-0