Bliv klædt på til at komme i gang med fiskeriet efter havørreder i de mindre danske vandløb. Vi tager en snak om fiskene og deres biologi, hvilke metoder der kan bruges, og under hvilke forhold det er lettest at komme i kontakt med dem. Bagefter går vi en tur langs åen og snakker om standpladser og affiskningsteknikker. Der er mulighed for at fiske med både spin og flue, og der vil være mulighed for at fiske videre på egen hånd efter at kurset slutter.
Der er plads til 10 på kurset, og det afvikles først ved minimum 4 tilmeldte.
Tilmelding sker til Klaus Balleby - se nedenfor. Oplys venligst navn, e-mail, mobilnummer og medlemsnummer ved tilmelding.
Instruktører: Jonas Ribergaard Rasmussen og Tommy Norin Andersen
Mødested: Fiskerly på Bidstrup Gods, Bidstrupvej 1, 8870 Langå, kl. 10.00
Medbring: Spinne- og/eller flueudrustning, waders/skridtstøvler/lange gummistøvler, statsligt fisketegn og evt. madpakke