”Vandløb, bække og åer er dannet i tidernes morgen for at aflede regnvand fra marker og byer.” Det kunne man i sommer læse i en stor annonce i alle landets aviser. Annoncen var indrykket af landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug som led i organisationens kampagne mod de statslige vandplaner. Nu kunne man måske tro, at et sådant natursyn, hvor vandløb udelukkende betragtes som afvandingskanaler, hører fortiden til. Men sommerens store regnmængder og de omfattende oversvømmelser har imidlertid vist, at krav om fjernelse af al plantevækst og opgravning af vandløb fortsat er vidt udbredte, - også blandt de politikere, der skulle varetage ansvaret for natur- og miljøindsatsen i de danske vandløb.  Kommunerne har været under voldsomt pres i forhold til vandløbsvedligeholdelsen, og der er desværre flere eksempler på, at det har ført til panikagtige ødelæggende indgreb i værdifulde vandløb.

Tidligere tiders hårdhændede vandløbsvedligeholdelse og opgravning af vandløb er netop en af de væsentlige årsager til, at mange af de danske vandløb fortsat ikke kan leve op til miljømålene om god økologisk tilstand. Det er derfor fuldstændig hovedløst, hvis man nu starter forfra med den slags vandløbsmassakrer. Det vil samtidig være i direkte strid med EU’s Vandrammedirektiv, der fastslår, at miljøtilstanden ikke må forringes. Derudover vil ødelæggelserne af vandløbene overhovedet ikke løse problemerne med oversvømmelser, der i de kommende år må forventes at blive hyppigere som følge af klimaændringerne.

Oversvømmelserne er således bl.a. en konsekvens af, at landbruget i disse år har opdyrket alle de lavtliggende jorder, og de har aldrig været dyrkningssikre. Derfor var det da også disse arealer, der tidligere var braklagte. Dertil kommer at dræning har medført, at engarealerne mange steder har sat sig med helt op til 1-2 meter, og at mange lavninger på de højere jorder, som tidligere tilbageholdt vandet, er drænet væk. Den langsigtede og holdbare løsninger vil derfor i stedet være, at disse marginale jorder tages ud af drift mod den nødvendige kompensation. Det vil desuden gavne miljøet, fordi de uopdyrkede arealer vil optage kvælstofoverskud fra de dyrkede arealer, og det vil samtidig skabe mere sammenhængende natur.

Sommerens pres på kommunernes vandløbsvedligeholdelse har aktualiseret behovet for at få ændret vandløbslovens formålsbestemmelse. Som det er nu angiver formålsbestemmelsen, at hensynet til afvandingsinteresser og hensynet til den miljømæssige kvalitet i vandløbet er sidestillede formål. Det er ikke i overensstemmelse med Vandrammedirektivets mål om god økologisk tilstand. Formålsparagraffen skal derfor ændres, så vandløbsloven klart tilkendegiver, at naturhensyn skal vægtes højere end afvandingsinteresser. Derudover kan der også være behov for at ændre andre dele af loven. Danmarks Sportsfiskerforbund har derfor med tilfredshed konstateret, at en modernisering af vandløbsloven indgår i den nye regerings regeringsgrundlag.